Guldsmedie siden 1977

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Drømmer du om at eje et unika smykke, som ingen andre har? Så kan vi hos Barbara Maria hjælpe dig med at opfylde netop dette ønske. 

 

Vores erfaring inden for smykkehåndværket rækker helt tilbage til 1977, og vi er derfor stolte af at kunne tilbyde sublim ekspertise inden for udvikling, design og fremstilling af specielle smykker i Danmark. 

 

Specielle forlovelsesringe

Har du besluttet dig for at spørge om din udkårnes hånd, og skal dette smukke og romantiske øjeblik være ekstra specielt? Så kan vi hos Barbara Maria tilbyde at hjælpe dig med at designe og fremstille en speciallavet forlovelsesring til at fri med. Med en unika forlovelsesring kan din udkårne være sikker på ikke at spotte selv samme ring på en andens finger. Det vil blive en ring, som din elskede har og som udstråler personlighed og flot håndværk.  

 

Med adresse i smukke Dragør tæt ved København samler vi hos Barbara Maria inspiration i naturen og omgivelserne, og vi samarbejder altid tæt med dig, så dine ønsker bliver opfyldt. Når du vælger at få designet og fremstillet en speciallavet forlovelsesring, er det vigtigt at lægge nogle tanker i processen. Hvilket ædelmetal kan din udkårne bedst lide? Skal overfladen være glat eller blank? Og skal selve ringen være slank eller bred? Når disse essentielle valg er taget, er det kun fantasien, der sætter grænser for resten af ringens detaljer. Vi står naturligvis klar til at rådgive dig, så ringens samlede udtryk opnår et professionelt finish.

 

Speciallavede vielsesringe

Det er ikke kun forlovelsesringen, der kan gøre unikt. Med vielsesringe er der tale om en ring til begge parter i forholdet, og disse ringe skal typisk bæres hver dag resten af livet. Det betyder, at ringene skal være klassiske og smukke at se på  også efter 25 år. Derfor kan vi hos Barbara Maria selvfølgelig også tilbyde vores ekspertise inden for specielle vielsesringe. Processen med at designe og fremstille speciallavede vielsesringe er naturligvis længere, end hvis I vælger færdigproducerede ringe. Men med et par unika vielsesringe kan I være sikre på at få et par personlige ringe, som I aldrig bliver trætte af at se på. 

 

Vores butik og guldsmedeværksted er beliggende i Dragør på Amager nær København, og vi står altid klar til at byde Jer velkommen og glæder os til at påbegynde vores fælles arbejde mod jeres speciallavede vielsesringe. 

Bæredygtige smykker

De kostbare, fine og sjældne råvarer skal håndteres med respekt for Moder JordDet ligger i vores DNA at genanvende smykker. Alt metal - rester, slibestøv, sågar støvsugerposen - bliver affineret og genanvendt, som man har gjort det i over 1000 år. 
Sådan er det også med arvestykker, som jævnligt kommer forbi værkstedet. Måske skal ædelstenen poleres op, måske skal grebene forstærkes. Kvalitetssmykker fra skufferne kan sagtens slibes og poleres op til ære og værdighed igen.